Hvem er jeg
30. oktober 2025
Jeg hedder Niels Erik Storm, er 63 år, gift med Gitte. Sammen har vi 4 børn der alle er voksne og i gang med arbejdslivet.
Vi bor nær Vittrup Baun i den nordlige del af Vejen kommune. På vores ejendom har vi mulighed for at samle familien, dyrke vores hobbyer, plante træer, opleve naturens forandring og stilheden.
I fritiden er jeg aktiv i Lindknud lokalråd, Hærvejsklyngen og Brørup-Lindknud venstreforening samt domsmand ved retten i Esbjerg.
Udover dette er jeg også leder ved KFUM spejderne og er med i fredningsforeningen Vittrup Baun.
Jeg har siden marts 2023 været en del af Vejen Byråd med plads i Skole og Børn samt Teknik og Miljø
Jeg har et godt arbejde, hvor jeg selvstændigt kan bruge mine evner som mekaniker. Her kører jeg rundt til kunder i det sydlige Jylland og reparerer gaffeltrucks, lifte og andet kørende materiel. Jeg kan lide at lave det gamle og finder udfordring i det nye. Styrebokse computer og PC er nok kommet for at blive.